Mand ventede på terrassen: “Jeg slår dig ihjel”

Politiet måtte torsdag rykke ud til en anmeldelse om trusler i Korsør.

En kvinde kom torsdag hjem til sin bopæl i Korsør, hvor hun på terrassen fandt en tidligere bekendt ventende på terrassen.

Hun bad manden om at forsvinde fra stedet, men i stedet blev manden truende.

Han fortalte kvinden, at han havde en kniv, og at han ville slå hende ihjel.

Ifølge Sydsjællands og Lolland Falsters Politi valgte den 54-årige kvinde at lukke døren ud til terrassen og ringe efter politiet, og klokken 19.21 blev den ligeledes 54-årige mand anholdt for trusler.

Manden, der, som politiet skriver, ikke har nogen fast bopæl, blev taget med på stationen i Slagelse til afhøring, hvorefter han blev løsladt en times tid senere.

Foreløbigt er han sigtet for trusler, og senere vil det være op til anklagemyndigheden, hvorvidt han skal dømmes.