Danefæ fundet hos Kirkens Korshær

Der bliver indleveret mange spændende ting ind hos Kirkens Korshær på Krondrevet 8 i Vordingborg, men det er nu alligevel sjældent, at der ligefrem bliver indleveret noget, der er så spændende, at de frivillige medarbejdere i butikken må hidkalde assistance fra Museum Sydøstdanmarks museum - eller ligefrem Nationalmuseet.

Onsdag i sidste uge var dog en af de helt særlige dage, for her kunne Olav Foged Olsen og Kathe Juel fra Kirkens Korshær aflevere en stenøkse til arkæolog Birgitte Fløe Jensen og kulturarvschef Kristoffer B. Pedersen fra Museum Sydøstdanmark. De sender nu øksehovedet videre til Nationalmuseet, som skal vurdere om der er tale om danefæ.

Sjældenhed på 7.000 år

Det er i dag sjældne ting, der bliver gjort til danefæ.

Stenøksen fra Kirkens Korshær er en såkaldt skolæstøkse. Det vil sige at det er en tværøkse i skolæstform. Det fortæller Kristoffer Pedersen efter at han får øksen i hænderne.

- Skolæstøkserne er ofte lavet af sten, der kun findes ved Donau, eksempelvis i Bulgarien, forklarer han, men tør ikke gisne om, hvilken stenart denne økse er lavet i. Det ser dog ikke ud til at være en stenart, der findes i Danmark.

Stenarten gør øksen sjælden og ifølge Kristoffer Pedersen mener danefæinspektøren fra Nationalmuseet, at øksen er fra jægerstenalderen, og er altså cirka 7.000 år gammel.

- Men måske er den endnu ældre, siger Kristoffer Pedersen og oplyser at øksen sandsynligvis vil blive kategoriseret som danefæ, fordi Nationalmuseet tilsyneladende kun har set ét andet eksemplar på netop denne type økse tidligere.

For fin til at smide ud

Øksen har ifølge Kristoffer Pedersen været brugt som økse, men fordi det er en tværøkse har man ikke brugt den til at hukke med, men snarere til at hakke - eksempelvis når man skulle udhule en træstamme til båd.

- Men den har været et statussymbol, for den har haft meget stor værdi med den sten, den er lavet af. Og alene det at borde hullet ud...der ligger måske en måneds arbejde i at lave denne økse, vurderer kulturarvschefen.

Det specielle ved den stenart, øksen er lavet i, er at den er sej. Kristoffer Pedersen forklarer, at flint, som var det almindelige materiale, er hårdt og derfor hurtigt går i stykker i brug.

- Det gør den her ikke, konstaterer han.

- Den har været et rigtig godt arbejdsredskab; kan også have været brugt som våben, fortsætter han.

Museumsfolkene er begejstrede over at øksehovedet er dukket op, for som Birgitte Fløe Jensen siger:

- Den der har indleveret den, har ikke smidt den i genbrugspladsens stenbunke. De har trods alt villet give den videre.

- Og sådan har det været i 7.000 år. Alle har syntes, den var for fin til at smide ud, supplerer Kristoffer Pedersen.

Hjælp til de fattigste

Nu er øksehovedet i Museum Sydøstdanmarks varetægt, og når Nationalmuseet senere på året kommer forbi og henter den, vil dets specialister vurdere, om der er tale om danefæ eller ej.

Er øksen danefæ, får Kirkens Korshær en klækkelig sum for øksen - og disse penge har medarbejderne allerede besluttet skal gå til de dårligst stillede her i landet.

Bliver øksen ikke erklæret for danefæ kan genbrugsbutikken få den retur og sælge den, men de hælder umiddelbart mere til simpelthen at forære den til Museum Sydøstdanmark, hvor de synes, den hører hjemme.

Foreløbig må medarbejderne dog væbne sig med tålmodighed, for ifølge Kristoffer Pedersen kan der gå et halvt år, før Nationalmuseet tager stilling til øksen fra Kirkens Korshær.

Giv lyd, hvis du ved noget

Kirkens Korshærs genbrugsbutik ved ikke, hvem der har indleveret øksen til butikken. Den blev afleveret anonymt i en kasse engang i foråret. Siden har der hængt et opslag med billede af øksen, hvor genbrugsbutikken har efterspurgt informationer om øksen, men ingen har henvendt sig.

- Hvis der er nogen, der kan fortælle, at den for eksempel har været en eller andens oldefars og er fundet der og der...det vil være en kæmpe hjælp for os, siger Kristoffer B. Pedersen, der meget gerne vil høre fra den borger, der afleverede øksen eller kender til den på anden måde.

Foto: Mille Holst
Foto: Mille Holst
Foto: Mille Holst