Lene Strøyer Jazzkvintet indtager Kulturium

Ishøj: Lene Strøyer Jazzkvintet byder på en skøn blanding af jazzstandards, egne jazzkompositioner og blues numre.

Med sig har hun et fantastisk hold af musikere som alle har gjort sig bemærket på den danske jazzscene.

Lene Strøyer har fra starten af hendes sangkarriere sunget jazz.

Det startede helt tilbage i Los Angeles, hvor hun studerede på Dick Grove School Of Music og optrådte rundt omkring på de små jazzklubber i byen.

Hjemvendt fra USA dannede hun sin første jazzkvintet og har i alle årene løbende spillet på landets jazzscener.

Lene Strøyer bliver beskrevet som en ekstraordinær sanger/komponist som altid leverer en intens live optræden, hvad enten hun synger jazz eller blues.

Lene Strøyer vandt prisen som” Årets Danske Blues Navn 2010” og har fået udmærkelser for hendes kompositioner både herhjemme og i udlandet og udgivet 4 cd’er med sit eget Rhythm & Blues orkester Mama’s Blues Joint.

Lene Strøyer: Vokal

Stuart Goodstein: Piano

Mads Hansen: Sax

Rasmus Lund: Trommer

Jesper Thorn : Kontrabas