Nordiske jazztoner i Templet

Nina Stark, der 21. september spiller i Templet, er en upcoming jazzsangerinde med meget på hjerte, og som med sin stærke vokal og ærlige tekstunivers tryllebinder både lyttere og publikum.

Lyduniverset er nordisk, enkelt, ekvilibristisk og delikat – som lytter har man en helt klar fornemmelse af at være i godt selskab. Stilistisk er der helt klare paralleller til Diana Krall, Lisa Nilsson og Monica Zetterlund.

Til koncerten vil publikum blive præsenteret for hendes debutalbum Organic samt kvartettens egne fortolkninger.

Nina Stark er på tur med musikerne Carsten Svanberg på piano, Kristian Crone på trommer og Claus Kaarsgaard på kontrabas.

Se yderligere på Lyngby-Taarbæk Jazzklubs hjemmeside www.lyngbyjazz.dk, hvorfra man også kan købe billetter.

peb