Har du også forelsket dig i sangeren?

Kan du huske dét øjeblik musikken ramte dig? Den koncert, hvor du blev forelsket i forsangeren?

Den sang, der fik dig over på den anden side af en ulykkelig forelskelse. Den plade du fik af din bedste ven, og som sendte dig i en helt ny musikalsk retning?

Onsdag d. 28. september kl. 20.00 fortæller Carsten Holm og Flemming Møldrup om deres mange møder med musikken – og om de mange forskellige musiktyper vi hver evig eneste dag omgiver os med. De mennesker, der bruger musikken til at sætte ord på følelser, de der bare bruger den som baggrundsstøj og de, der nørder igennem og køber de særeste genoptryk af plader.

Med vinylen imellem sig, sætter de deres egne plader på – og hører også publikum om deres forhold til musikkens verden.

”To mikrofoner og en stak vinyler” er et hyggeligt selskab med nærværende og sjove fortællinger – og spiller ny og ældre musik – dansk og udenlandsk.

Billetter kan købes på teaterogmusik.dk

Husk, at du også altid er velkommen til at kontakte redaktionen på vores redaktionsmail taastrup.red@sn.dk, som alle vores journalister tilgår.

Så, hvis der er noget, der går dig på, noget som bør ændres, noget som er helt hen i vejret eller bare noget, du undrer dig over, så del din nysgerrighed med os, og så kigger vi hjertens gerne på det.

Find friske, lokale nyheder hver dag på og deltag i debatter baseret udelukkende på nyheder fra områder, der vedrører dig.