Luksusbiograf tæt på officiel åbning: Nyt skilt på facaden

“Oplev Slagelses nye luksusbiograf”

Sådan står der med fed skrift på skilte, der hænger flere steder i Slagelse. For i det tidligere Panorama åbner snart i stedet en MovieHouse.

Den officielle åbning er nu på fredag, den 30. september, oplyses det på skiltene.

Man allerede nu er der nyt skilt på facaden. ’

Og forsøger man at trykke sig ind på Panoramas hjemmeside, bliver man automatisk ledt over på en hjemmeside for MovieHouse.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Hjemmesidens opdatering trådte i kraft mandag, hvor også opsætningen af det nye facadeskilt begyndte, oplyser biografdirektør Morten Morten Stefansen, der også driver MovieHouse i Ringsted.

Forandringen fra Panorama til MovieHouse har kostet et to-cifret millionbeløb, har biografdirektøren tidligere oplyst.

Med det nye navn følger helt nye sale med luksus-liggestole, små cafe-borde og ny teknik - herunder nye højtalere, der skulle give mere kraftfuld lyd.

Gæster kan opleve den nye MovieHouse fredag, hvor en af salene vil være åben for alle interesserede og nysgerrige.

Foto: Fleur Sativa