Teater tæt om en boligblok fyldt med lyde og skraldesække

Kompagniet Don Gnu viser deres nye forestilling ’Beboer’ i Kulturhus Trommen 29. september klokken 19.00. Pressefoto

Mange har nok prøvet at gå forbi et vindue med lys og diskret kigget ind. Eller undret sig over de udefinerbare lyde, der kom fra naboen. Og hvad med naboen, der konstant smider skraldesække ud?

Hvad sker der egentligt på den anden side? Hos de naboer vi allerede kender godt, og dem, vi ikke kender? Hvordan lever de?

Det er nogle af spørgsmålene, som kompagniet Don Gnu vil besvare med sin nye forestilling ’Beboer’, som kan opleves i Kulturhus Trommen 29. september kl. 19.00.

“Don Gnu er kendt for sit fysiske teater og vender i ’Beboer’ vrangen ud på livet i en helt almindelig boligblok, hvor naboens fjer bliver til 10 høns, og det, du troede var helt almindelige og kedelige dagligdagshandlinger, bliver ekstra vedkommende og lattervækkende,” skriver Trommen i en pressemedddelse.

’Beboer’ er udviklet i samarbejde med beboerne i Høje Gladsaxe. Billetter til forestillingen kan købes på trommen.dk.

Jk