Danmark kæmper også i udviklingslandene for retten til at elske den man elsker

Af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S)

Med denne uges Pride i København fejrer vi mangfoldighed, inklusion og retten til at elske den, man elsker. Midt i festens smil, kys og dans glemmer vi dog ikke de helt nødvendige kampe, der fortsat skal kæmpes for at sikre rettigheder, frihed og inklusion for LGBT+personer. Også i rigtig mange lande i det globale syd.

Lige inden sommerferien var jeg på besøg i Uganda, hvor talte jeg mødtes med en gruppe af lokale LGBT+aktivister, hvis arbejde vi støtter fra dansk side. Deres historier og oplevelser gjorde dybt indtryk på mig. De havde på egen krop oplevet både eksklusion, diskrimination, chikane og overgreb fra myndigheder og det omgivende samfund. Det var forfærdeligt at høre. Og de bekræftede mig i, at de indsatser som Danmark og andre yder rundt om i verden for at sikre og beskytte LGBT+personers fundamentale menneskerettigheder, er helt afgørende for en bedre fremtid med lige rettigheder og muligheder for alle.

Netop menneskerettigheder er fundamentet i den udviklingspolitiske strategi, Fælles Om Verden, som regeringen er enige om sammen med et bredt flertal i Folketinget. Det er de, fordi menneskerettigheder er afgørende for at leve et værdigt, frit og trygt liv, hvor man som menneske er fri for undertrykkelse og fri til at deltage i samfundet. Selvom der altid er plads til forbedring, kan vi som danskere godt tillade os at være stolte over den indsats, vi yder for lige rettigheder for LGBT+personer i udviklingslandene.

Danmark er fortsat ét af de lande i verden, der bruger den største andel af vores bruttonationalprodukt på udviklingsbistand. Ifølge en ny rapport fra ’Global Philantrophy Project’ er vi også blandt de største donorer på LGBT+området. Vi bidrager både til store organisationer, som kan sætte en global dagsorden, og til små NGO’er, som arbejder med rettigheder og inklusion for LGBT+personer i lokalsamfundene. Jeg sætter ekstremt stor pris på det vigtige arbejde, som danske civilsamfundsorganisationer udfører på dette område rundt om i verden med støtte fra udviklingsbistanden.

For Danmark er FN helt afgørende for kampen for lige rettigheder for alle. Det er her, vi som lille land har en global stemme, og det er her, vi i fælleskab arbejder for opfyldelsen af de løfter om lige rettigheder, som er fundamentet for FN-samarbejdet. Danmark er i mange år gået forrest i FN i kampen for ligestilling for kvinder og piger og for LGBT+personer. Men vi kan altid gøre mere, og derfor er jeg glad for, at vi i foråret sammen med Honduras kunne træde ind i kernegruppen af i alt 41 lande, der i særlig grad kæmper for LGBT+personers rettigheder i verdens største forsamlingshus, FN. I gruppen arbejder lande fra det globale syd og nord sammen om at sætte LGBT+personers rettigheder på dagsordenen i FN og skabe fælles fremskridt. Netop deltagelsen af lande fra syd og samarbejdet mellem nord og syd er vigtigt, da lokalt ejerskab og regionale foregangslande kan være med til at fremme og fastholde rettigheder for LGBT+personer.

En del af vores arbejde for lige rettigheder for LGBT+personer er meget synligt – og Danmark skal til enhver tid tale de, som krænker menneskerettigheder, imod. Men andre dele af vores arbejde foregår mindre synligt og mere diskret, fordi det ofte er mere formålstjenligt. Lige fra samtaler, hvor danske ministre i direkte samtale med en udenlandsk kollegaer presser på for at få løsladt aktivister, der er blevet fængslet uretmæssigt, over løbende forhandlinger om ændring af diskriminerende regler og praksis til diskret understøttelse af LGBT+aktivister og –organisationer i udviklingslande. Vores mindre synlige arbejde er på den måde ofte konkret med til at bidrage til LGBT+personers sikkerhed og frihed.

Vi kæmper for kærligheden, når vi rundt om i verden slås for retten til at elske den, man elsker. Og vi fortsætter kampen, indtil kærligheden sejrer, og alle kan nyde de samme rettigheder som os. Rigtig god Pride.