Vordingborg: Bag ved Iselingeskolen træner en flok dedikerede hundeejere med deres dobermann. De giver hundene opgaver, og det er noget, de intelligente dyr sætter stor pris på.
En dobermann er nemlig ikke en hvilken som helst hund. De fleste hunde vil gerne hente en bold, men en dobermann vil helst ikke hente den to gange.
- Det har den jo lige gjort, så hvorfor det, griner Jin Suhr, som er ejer af to et halvt årige N’Piff. Men kaster du derimod en anden bold, er den mere interessant og en tredje bold osv.
- Vi kan jo godt lide, at hunden sætter spørgsmålstegn og vil have nye opgaver, siger hun.
Dobermann’en regnes for den femte klogeste hund. Det er samtidig en meget stærk hund, så folk, der bliver forelskede i den lille, søde hvalp og tror, de anskaffer sig en familiehund, går i de fleste tilfælde galt i byen.
Ikke en familiehund
- Jeg vil ikke anbefale at købe en dobermann som familiehund. Det er synd, for en dobermenn er en intelligent og aktiv hund. Det er ikke nok at gå lange ture med den. Det kommer den bare i bedre form af, men den bliver ikke stimuleret. Den vil gerne samarbejde med sin ejer om forskellige opgaver, og det er måden at gøre den træt af. En træt hund er en glad hund, forklarer Janne Wærum, som har to-årige Bombay.
Janne Wærum er sekretær i Dansk Dobermann Klub og i Gruppe Storstrøm.
- Man kan godt købe en hund til andet end træning, men så skal det være nedarvet, at den ikke har anlæg for det. Man skal tale meget med opdrætteren om det, fortsætter hun.
Men det betyder ikke, at en dobermann ikke er en kærlig hund.
- Den elsker at ligge i ske, og lukker man ikke døren til soveværelset, vil den altid være sammen med sin ejer, siger Janne Wærum.
Med på vagt
Jin Suhr har N’Piff med på vagt, når hun går rundt på byggepladser og lagerhaller om natten, og når hun er frivillig på festivaller og f.eks. på Pinsecuppen, som er en stor fodboldturnering i Nykøbing Falster.
- Det er mere sikkert at gå rundt med en hund på byggepladser om natten, for hunden ser ting, som du ikke ser. Det er ikke, fordi en dobermann er bidsk, for det er den ikke, men dels er det godt præventivt, og dels er den god til at råbe op.
Det er derimod ikke en god idé at tage en dobermann med i hundeskoven, for den gider ikke rigtigt andre hunde.
- Den har en lang lunte, men når den siger stop, så siger den stop. En dobermann er ikke farlig, men den er ikke født til at løbe væk. Den vil altid tage kampen, så det er ikke en god idé at provokere den, konstaterer Janne Wærum.
Alting har en ende
En dobermann bliver kun otte-ti år gammel. Den er heldigvis lærenem og kan lære en masse på kort tid, men ejeren må også sande, at familieskabet med hunden får en ende.
- Hunden kan godt være glad udadtil, men i virkeligheden være syg, fordi den er bleve gammel. Så bliver man nødt til at være ansvarlig og tage den med til dyrlægen og sige farvel, siger Janne Wærum.
Hun havde tidligere en brun dobermann. Da det var tid, kørte hun den til dyrlægen, og mens den fik sprøjten, lærte hun den et nyt trick. Stimulans og samarbejde til det sidste. Selvom det er super hårdt at sige farvel til sin hund, er der en tid, hvor det bare skal ske.
En Dobermann er en venlig, loyal, klog, lærenem og utrolig elegant hunderace. Racen har et højt aktivitetsniveau, og den er generelt lydig og glad for at lære. Dertil er det en fantastisk familiehund, som elsker at sove på sofaen – dog med det ene øje åbent, sådan at den altid er klar på at kunne beskytte sin familie med ubudne gæster.
Dobermann-racen har sin oprindelse i 1870’ernes Tyskland, hvor den blev skabt af Friedrich Louis Dobermann, som avlede forskellige, ukendte hunderacer med hinanden. Racerne havde dog alle det til fælles, at de var kloge hunderacer, da Dobermann’s mål var at skabe en effektiv vagthund, som kunne hjælpe ham med hans job som skatteopkræver, nattevagt og kommunal hundefanger.
Dermed kom den kloge, hengivne og venlige hunderace til, som vi i dag kender som en Dobermann.
En Dobermann er af natur en meget fredelig, hengiven og venlig hund, som knytter tætte bånd med de personer, som omgås den. På trods af dette er en Dobermann dog ikke udpræget behagesyg, hvormed racen til tider kan have en tendens til at være relativt stædig.
Dette kommer specielt til udtryk i hundens unge år, hvor den formentlig vil afprøve grænser. Dette gør sig specielt gældende for hanhundene. Når en Dobermann dog kommer igennem denne ungdomsperiode – ofte hjulpet på vej med kyndig træning af personer, som har erfaring med racen -, så vil den voksne hund ofte blive en trofast og hengiven familiehund.
Kilde: canem.dk
