Tilstand stabil: 14-årig pige påkørt af tog

En 14-årig piges tilstand er stabil, efter at hun søndag aften blevet påkørt af et tog knap 400 meter fra Kirke Hvalsø Station. Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi mandag morgen.

Efter påkørslen blev pigen fløjet til Rigshospitalet.

- Meldingen fra sygehuset er, at pigen har fået skade på milten og flere knoglebrud, men hun har ikke fået hovedtraume, fortæller vagtchefen.

Meldingen om påkørslen kom søndag klokken 20.46 via 112.

Ifølge vagtchefen er pigen endnu ikke blevet afhørt, så politiet kender ikke til årsagen til, at hun befandt sig på togsporet.

De pårørende er underrettet.

Video: Prese-fotos.dk