Den strålende cirkusdronning med mørke sider

Diana Benneweis var i 70'erne og 80'erne beundret cirkusprinsesse i flotte rober. Så det kom som et chok, da hun åbnede op for et liv med psykisk sygdom.

For mange mennesker var Diana Benneweis i årtier essensen af dansk cirkus, når det var bedst.

I flotte kostumer og hatte jonglerede hun smukt udadtil med sine heste i landets mest berømte og største cirkus. Samtidig var hun en usædvanlig powerkvinde i en ellers mandsdomineret cirkusverden.

Når hun 12. juni fylder 75 år, så er cirkus for hende dog for længst fortid. I stedet har hun gjort en stor indsats for at nedbryde alvorlig psykisk sygdom, som hun selv har kæmpet med i mange år i det skjulte.

Da hendes far Eli døde i 1993, arvede hun etablissementet og drev det helt frem til 2015.

Cirkuskongen Eli var dog i virkeligheden ikke hendes rigtige far. Men hans bror havde gjort en 16-årige fynsk pige gravid, og så blev lille Diana 14 dage gammel adopteret uvidende ind i det omrejsende særegne liv på hjul og fik siden cirkus i blodet.

Allerede som 14-årig debuterede hun i 1962 i manegen med arabiske fuldblodsheste.

Eli Benneweis så hende hurtigt som sin kommende arvtager. Hun udgjorde i en årrække i sine yngre dage udadtil et glamourpar, som var guf for alle ugebladene, med rytteren og cirkusplayboyen Claus Jespersen.

Forholdet gik dog i vasken. Siden kom der andre mænd herunder ægteskabet med den polske artist Marek Zielinski, som hun adopterede tvillingerne Nadia og Dawid sammen med.

Diana kerede sig tidligt om dyrenes vel i en cirkusverden med stigende kritik af dyrevelfærd, og hun forsøgte at modernisere det traditionsbundne cirkus.

Men alligevel blev det 128 år gamle cirkusdynasti med stigende underskud i 2016 sat på pause, og det er aldrig kommet op på hjulene igen.

I stedet gjorde Diana Benneweis, som i dag bor i sit sommerhus i Sverige, det til en mission at bruge sin position som kendt person til at nedbryde tabuer om psykisk sygdom.

Det er sket gennem foredrag, interviews, som ambassadør for foreningen Sind samt med de personlige bøger "Alting har sin pris" og "Livet bliver ikke genudsendt" om hendes mentale flyveture, som hun selv har kaldt det.

/ritzau/