Bobler og kager til det store hjerte, kulturbæreren og smilet der baner vejen

Der var bobler og kager på bordet, da borgmester Morten Slotved forleden inviterede til hyldest af kommunale medarbejder, der i 2021 og 2022 havde haft 25 års og 40 års jubilæum.

Dem var der ifølge en pressemeddelelse syv af, og Morten Slotved fremhævede i sin tale til jubilarerne, at det er langt fra alle der opnår at være på den samme arbejdsplads i 25 eller 40 år og slog fast, at det kræver nogle helt særlige personlige egenskaber af den enkelte: Man skal bl.a. kunne holde ved, kunne forny sig selv og fortsætte med at udvikle arbejdspladsen, tage imod nye kollegaer og videregive ånden på arbejdspladsen til andre.

Der var i det hele taget meget godt at sige om de syv jubilarer: Et stort hjerte, der banker for eleverne. Afholdt af kollegerne, en hjælpsom kollega. Opdateret på ny viden, og deler gerne af den. Let til latter. Et smil baner vejen for mange svære samtaler. Følger med udviklingen. Lytter til nye behov. Kulturbærer. Børn, forældre og kolleger er vilde med hende. Altid imødekommende, glad og positivt indstillet.

Alle jubilarer havde allerede markeret dagen individuelt på deres egne lokale arbejdsplads, der omfattede 2 daginstitutioner, en skole, hjemmeplejen, dagplejen, materielgården og rådhuset.

I 2021 og 2022 har i alt 15 medarbejdere kunne fejre enten 25 eller 40 år ansættelse i Hørsholm Kommune.

På billederne ses borgmester Morten Slotved og jubilarerne, som er Tove Bøgebjerg, Jens Terkelsen, Tine Norup Hjorth, Henriette Damsgaard Godvin, Søren Lomholt, Mette Benedikte Fischmann og Anne Skel De Freitas.

- fred.