Der er påskevandring for hele familien i Solrød anden påskedag 6. april. Der er start og mål på Solrød Gamle Skole på Højagervej 1. Der startes mellem klokken 9 og 11 og alle skal være i mål klokken 16. Formanden, for Kultur- og naturudvalget Morten Scheelsbeck åbner vandringen klokken 9.00, skriver Køge Vandreforening i en pressemeddelelse.
Det er muligt at gå mellem seks kilometer og op til 30 kilometer i eget tempo ad de opmærkede ruter. Der er to ruter, der er "barnevogns-venlige" nemlig ruterne på seks og 11 kilometer.
Der er et deltagergebyr på er 25,00 kroner. Hvis der ønskes diplom, er prisen 30,00 kroner. Børn under 12 år sammen med en voksen deltager gratis. Mad og drikkevarer kan købes på Solrød Gamle Skole.