Elnetselskaberne Cerius-Radius havde sidste år 179 sager om tyveri af strøm for mere end 20 millioner kroner.
Det oplyser selskaberne, der forsyner 1,5 millioner mennesker i Østdanmark med el, i en pressemeddelelse.
Cerius-Radius har intensiveret indsatsen for at finde strømtyve, fremgår det af meddelelsen.
- Som netselskaber kan vi selvfølgelig ikke acceptere, at lovlydige elkunder skal betale for strømmen hos dem, der vælger at stjæle, siger funktionschef Cäthe Bay Smidt i meddelelsen.
Cerius-Radius dækker ifølge deres website hele Sjælland samt Lolland og Falster.