OL-deltagere på besøg

CURLING Rungsted Curling Klub var værter for curling-hold fra Polen, Sverige og Danmark, da man i weekenden afviklede Rungsted Cup, Sjælsø Cup og Øresunds Cup.

Rungsted Cup blev vundet af

Team Pia Møller fra Esbjerg, mens Team Amager fra Tårnby Curling Club vandt Øresunds Cup, IK BOIS fra Helsingborg sejrede i Sjælsø Cup.

I forbindelse med vinter-OL i uge 7 og 8 har Rungsted Curling Klub to Åbent Hus-arrangementer 6. februar og 13. februar kl. 20-23.

Begge dage kan man prøve at spille curling, så man kan "være med", når der skal ses OL-curling på TV.

Den eneste sportsgren hvor Danmark er repræsenteret ved dette vinter-OL, er jo netop curling, og selv om man skal være forsigtig med forventninger, så vil det ikke være en overraskelse, hvis de danske curling-kvinder igen blander sig i topplaceringerne.

Rungsted Curling Klub kunne samtidig glæde sig over at Team Rock & Rul fra Tårnby Curling Club deltog i Rungsted Cup.

Team Rock & Rul, som består af Susie Pedersen, Rosita Jensen, Jørn Kristensen, Kenneth Ørbæk og Bjarne Jensen, samt trænerteamet Per Christensen og Frantz Gufler, skal repræsentere Danmark ved de Paralympiske Vinterlege i Torino 2006 i kørestolscurling.

Team Rock & Rul opstod tilbage i 2001, men er blandt verdens bedste.

Ved sidste VM blev det til et knebent nederlag i finalen til Skotland, men stadig nogle flotte sølvmedaljer, og målsætningen er helt klar, at holdet skal komme hjem med OL-guld, og ligeledes at vinde guld ved det næste VM, som skal afholdes i 2007 i New York.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...