Steen Richard Andersen stopper kun et år før sit 25 års jubilæum som selvstændig med SR Design. Tirsdag var han i Sø- og Handelsretten, og det er nu officielt, at hans fire selskaber er erklæret konkurs.
Jyske Bank gør krav på 43 millioner kroner. I følge Steen Richard Andersen var Jyske Bank i Vordingborg indstillet på, at hjælpe SR-Design med at afvikle på bedst mulige måde. Der var bestilt en gratis virksomhedsdoktor.
- Mine "hjælpere" viste sig at være bankens direktør for erhvervsinkasso og en konkurs specialist. Efter 15 minutter fik jeg af vide, at man samme dag havde indgivet konkurs-begæring, siger Steen Richard Andersen.
Den omtalte direktør i Jyske Bank kender godt til sagen.
Bøje Nielsen og SR-Design
- Vi kommenterer ikke enkelte sager. Men den generelle tendens har været, at grunde og ejendomme er blevet nedskrevet. Sådan er det - det ved alle, siger Flemming Nielsen, Jyske Banks afdeling for erhvervsinkasso.
Steen Richard Andersen nævner Bøje Nielsen-sagen. SR-direktøren mener, den kan sammenlignes. Han stadig er solvent, idet han og Jyske Bank for et år siden fik vurderet de 23 huse og 55 parcelhuse, som ikke er solgt, til 70 millioner kroner.
Steen Richard Andersen er færdig Jyske Bank og byggeri for private. - Krisen er andeles utålelig og og i strid modvind med den 100 procent gode kvalitet vi er kendt for, skriver han i et fortroligt brev til familie og forretningsforbindelser
- Folk er i dag næsten ærgerlige, hvis ikke lige de kan finde et par fejl således, at en bule i et tapet efter deres opfattelse bør kunne kræve et tilbagehold af vore tilgodehavender på mindst 100.000 kroner.
Steen Richard Andersen nåede, at gøre sin kæmpevilla i Vester Egesborg færdig inden konkursen. Her kan han blive boende - på trods af den personlige konkurs.
