Skilsmisseraten er lav i Rudersdal

Foto: Mohamed Chermiti/Pixabay

Er ham den engang så smukke og sjove pludselig blevet lidt kedelig. Og hvad med hende, du troede var din eneste ene, som pludselig ikke griner af dine vittigheder længere. Er samtalen gået helt stå og gnisten slukket?

12.319 danskere blev skilt i 2022, hvilket svarer til, at 5,3 ud af 1.000 ægteskaber ophørte, og ringene blev lagt på hylden. Selv om tallet umiddelbart er højt, er der faktisk en lille positiv nyhed sammenlignet med 2021, det fortæller Henriette Rendbæk Jønsson fra virksomheden Levandia, der står bag undersøgelsen:

- Der er generelt mange skilsmisser i Danmark, men det er dog positivt at se, at der trods alt har været et lille fald i antallet af skilsmisser på landsplan, konstaterer hun i en pressemeddelelse.

Fra top til bund

Når man zoomer ned i det danske landkort fordeler skilsmisserne sig dog ganske forskelligt. Med 4,2 skilsmisser pr. 1.000 ægteskaber, er Rudersdal på 10. pladsen over danske kommuner med færrest skilsmisser.

Overgået af blandt andet Fanø og Ærø som nummer et og to, hvor der kun var henholdsvis 2 og 2,4 skilsmisser ud af 1.000 ægteskaber i 2022. Tager man de nordsjællandske briller på, bliver Rudersdal faktisk kun overhalet af Fredensborg med 3,8 skilsmisser pr. 1.000 gifte borgere.

I bunden af listen finder man Faxe Kommune, hvor otte par valgte skilsmissen ud af 1.000 gifte par. belo

Skilsmisser pr. 1.000 gifte borgere i kommunen:

Fredensborg: 3,8

Rudersdal: 4,2

Gentofte: 4,2

Egedal: 4,7

Hørsholm: 4,9

Lyngby-Taarbæk: 5,0

Gribskov: 5,2

Frederikssund: 5,2

Hillerød: 5,2

Helsingør: 5,8

Halsnæs: 6,1

Kilde: Danmarks Statistik