Ansatte får fri med løn til frivillig tjeneste

Fra næste år får kommunens ansatte mulighed for at få fri med løn til at deltage i kommunens flagdag for de udsendte den 5. september. Foto: Allan Nørregaard

Egedal: Egedal Kommune vil give de kommunalt ansatte, der er frivillige i Totalforsvaret tjenestefri med løn til at deltage i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kurser. Desuden får de fri med løn til at deltage i kommunens officielle flagdag for de udsendte hvert år den 5. september samt ret til at bære deres uniform på arbejde hvert år den sidste onsdag i september, der er udnævnt til “Uniform på jobbet”dag. Det skal dog være foreneligt med arbejdsfunktionen og være aftalt med den nærmeste leder.