Julen nærmer sig, og det betyder, at der skal købes julegaver til familien. Hvis du er en af dem, der foretrækker at købe gaver og lignende på internettet, så er der godt nyt.
Den tyske gren af den verdensomspændende online-handelskæde Amazon, Amazon.de, tilbyder nu muligheden for at browse igennem deres enorme udvalg af varer på dansk.
Så nu er det slut med at skulle læse komplicerede tyske sætningskonstruktioner om de ønskede varer. Nu kan du få det hele serveret på dit modersmål. Amazon.de tilbyder gratis levering af varer for køb over 600 kroner. Bemærk, at ikke alle varer leveres til Danmark.
