Lejre: 12. oktober får Domus Felix besøg af sangerinden Birthe Kjær. Hun besøger Lejre i forbindelse med en række musikalske talkshows, som afholdes af 'Felix og Stjernerne' med musiker og producer, Ivar Lind Greiner, som vært.
Birthe Kjær har været i gang i over 50 år og har netop fejret sin 75-års fødselsdag, men de unge går stadig amok, når hun rammer scenen. Senest denne sommer, hvor Birthe Kjær har besøgt mere end 30 festivaler rundt omkring i landet med sit band 'Feel Good Band'.
Birthe Kjær vil fortælle om sit liv og lange karriere på den danske popscene og naturligvis også synge nogle af sine yndlingssange. Publikum får desuden mulighed for at stille spørgsmål til den landskendte sangerinde.
Arrangementet begynder klokken 20.00, og billetter kan du købe på www.billetto.dk.
Jk