Politi med opfordring: Har du set noget?

Tirsdag brød der brand ud på Selsmoseskolen i Taastrup. Foto: Presse-fotos.dk

Branden på Selsmoseskolen i Taastrup er stadig i gang med at blive slukket, efter Vestegnens Politi og Beredskab 4K klokken 06.07 tirsdag morgen fik melding om branden.

Der kan endnu ikke siges noget om brandårsagen, og hos Vestegnens Politi siger vagtchef Lars Guldborg også, at det kan blive svært, fordi hallen, hvor branden var, får lov at brænde ned.

- Det kan godt blive svært, men derfor sender vi vores teknikere ud og tager et kig på det, når branden er slukket, siger Lars Guldborg og efterspørger hjælp fra borgerne.

- Hvis nogen skulle have bemærket noget, der kan lede os i retning af at kunne klarlægge, hvad der er sket, må de meget gerne kontakte os siger Lars Guldborg.

Vestegnens Politi kan kontaktes på telefon 1-1-4 eller 4386 1448

Lars Guldborg husker også borgerne i området på at holde sig ude af røgen.

- Der er stadig godt gang i den, og generelt skal man altid holde sig ude af røgfanen, selvom indsatslederne på stedet besluttede, at man skulle sende en beredskabsmeddelelse ud, siger Lars Guldborg.

Ved du noget om branden, er du velkommen til at kontakte mig på kasper.ellesoe@sn.dk eller telefon 2619 9976

Klik dig ind på , og deltag i debatten og får daglige, friske nyheder fra dit nærområde.