Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkivar

I perioden fra 1930 til midt i 1960’erne ændrede Lyngby-Taarbæk sig afgørende. Det var i den periode, at velfærdsstaten blev udfoldet med børnehaver, vuggestuer, skoler, trafik, sygehjem for de ældre, moderne boliger og rekreative tilbud.

Det var kommuneingeniør J.A.C. Rastrup, som lagde planerne for byudviklingen, blandt andet i Ulrikkenborgkvarteret.

En moderne forstad

Gårdejer Georg Lehwald havde solgt Ulrikkenborgs jorder til kommunen i maj 1931, og allerede i oktober 1931 præsenterede Rastrup sin byplan for, hvordan man ville etablere en moderne forstad vest for Lyngby Station.

Forinden havde han aftalt med nabokommunerne, at der skulle etableres byzoner omkring alle de nye S-togsstationer, og Lyngby Vest var den første.

Udgangspunktet var således S-togsstationen, og tæt på skulle anlægges en plads omgivet af bygninger i TRE etager med butikker og service i stueetagen.

Byggeriet skulle fortsætte op ad Ulrikkenborg Allé nærmest som en boulevard og ved de nyanlagte veje Emil Pipers Vej og Johan Wilmanns Vej. Det nye byggeri bestod af storgårdskarreer med park og legeplads - for eksempel ved Ulrikkenborg Allé.

Pladsen fik naturligt navnet Ulrikkenborg Plads, som blev en form for indgang til Vest-kvarteret. Udformningen af anlægget var i udbud, og Rastrup valgte et projekt af F. Thilo.

P-pladser eller anlæg

I forbindelse med anlæggelsen stod man over for valget, om man skulle anlægge 16 parkeringspladser i midten eller etablere et lille anlæg. Det blev heldigvis et anlæg med roser, kunst og bænke.

Skulpturen ’Forår’ er lavet af den lokale billedhugger Just Nielsen Sondrup (1873-1947). Hans stil beskrives som: ”En stilfærdig hverdagsrealisme, med motiver fra hverdagslivet og en solidarisk menneskeskildring.”

Sondrup arbejdede efter levende modeller, og drengen er hans søn Kjeld og pigen naboens datter Molly.