Sex-chatten fandt sted sidste år og i den sidste del af 2010, og manden, der på det tidspunkt var leder af et opholdssted for unge, sendte blandt andet en af pigerne en video, hvor han onanerede. Han tilbød også pigerne penge, hvis de ville have sex med ham.
I retten fortalte manden, at han ganske rigtigt havde chattet med pigerne og og tilbudt dem penge for sex. Men det var fordi, han troede, at de var mænd.
Hans forklaring var, at han gennem flere år havde bevæget sig rundt på chatsiderne for at finde lokalisere de mænd, som udgav sig for at være teenagepiger, så de bedre kunne komme i kontakt med unge piger og lokke dem til sex.
- Ud fra sproget og det tidspunkt af døgnet, hvor vi chattede, var jeg overbevist om, at det var mænd, jeg chattede med, så jeg forsøgte at få dem til at afsløre sig, så jeg kunne stoppe dem, lød det.
Han kunne dog ikke overbevise retten, der ud over det halve års fængsel også besluttede, at han foreløbig ikke arbejdsmæssigt må have med børn og unge at gøre.