”Jeg er tilflytter, men ser Rødovre som mit hjem. Det var her i Rødovre, at jeg fandt stabilitet, og her at jeg fik mit liv sat på skinner,” fortæller 43-årige Klaus Honoré, der siden 2010 har stået i spidsen for låse- og sikringsvirksomheden AH Låsemontage, der i dag tæller 45 medarbejdere fordelt på afdelinger i Rødovre, Frederiksberg, Haslev og Kalundborg.
Klaus er dét, der så populært kaldes en mønsterbryder, og han er et godt eksempel på, at vejen til succes ikke står hugget i sten. Størstedelen af tiden i folkeskolen bød på det ene nederlag efter det andet, og på et tidspunkt var han selv i tvivl om, hvorvidt han nu også ville blive til noget. For at forstå, hvorfor det måske ikke lå i kortene, at Klaus skulle stå i spidsen for en af Rødovre mange mellemstore virksomheder, skal vi skrue tiden tilbage til 80’erne, hvor Klaus Honoré voksede op langt fra forstadsidyl, trygge rammer og dermed den klassiske kernefamilie, som oftest er forbundet med tryghed og stabilitet.
Ungdomsskolen blev redningen
Forældrene var skilt, og Klaus voksede primært op hos hans far på Vesterbro. Moderen var rodløs og flyttede meget. Faderen var tatovør i Istedgade. Det medførte en atypisk opvækst, og inden Klaus fyldte 12 år, havde han gået på ni forskellige folkeskoler og havde boet 19 forskellige steder.
”Jeg havde ikke en dårlig opvækst, men den var anderledes end mine kammeraters. Jeg havde base hos min far, og når vennerne skulle hjem og spise aftensmad, tog jeg ned i hans tatovør-forretning og spiste grillmad, inden jeg faldt i søvn på sofaen i baglokalet. Mins fars arbejde passede ikke godt ind i en lille drengs verden, men jeg bebrejder ham intet. Han gav mig meget, men han kunne ikke give mig en kernefamilie, og det var nok den stabilitet, jeg manglede,” husker Klaus Honoré.
Den lettere brogede opvækst på Vesterbro fulgte Klaus som en tro følgesvend det meste af folkeskolen.
Klaus voksede op i et anderledes voksenmiljø med et hårdere klientel af mennesker omkring sig. Omgangstonen var mere rå, og det betød ubevidst, at han havde svært ved at respektere voksenpersoner og især lærerfigurer, når han landede på en ny folkeskole.
”Når jeg tænker tilbage, var jeg lidt af en møgunge. Jeg skiftede skole så mange gange, at det nemmeste var, hvis jeg satte mig i respekt med det samme, og svarede lærerne igen. På den måde kunne jeg komme højt op i hierarkiet i klassen, men det var en forsvarsmekanisme, jeg havde tillært mig,” fortæller Klaus, der især husker en episode i folkeskolen, hvor en lærer råt for usødet, fortalte ham, at han ’aldrig ville blive til noget’.
”Læreren var så træt af mig, og det var helt sikkert velbegrundet. Hendes ord blev på en måde en drivkraft for mig, og jeg ser hende stadig nogle gange komme cyklende inde på Frederiksberg. Jeg har tit haft lyst til at stoppe hende og spørge, om hun kan huske mig. Ikke for at hovere, men for at vise, at man godt kan komme blive til noget, selvom man kommer dårligt fra start,” husker Klaus Honoré, der fandt roen og den stabilitet han havde savnet, da han sammen med sin far flyttede til Rødovre som 12-årig.
Forinden var han begyndt at gå til motocross på ’Knallertbanen’, der ligger gemt væk mellem Vestvolden og motorvejen. Motocross-klubben blev ikke bare et frirum, men også den base, som Klaus havde higet efter.
”Knallertbanen var lidt et sted for rødder, så jeg passede godt ind. Der var gode voksne omkring os, og jeg gennemgik en stor personlig udvikling i de år sammen med ligesindede og tunede knallerter,” siger Klaus Honoré med et smil.
Han anede stadig ikke, hvad han ville med sit liv, men han havde for første gang fået ro på tilværelsen.
”Jeg fik styr på mit liv, da jeg landede i Rødovre,” fortæller Honoré, der senere begyndte på den kommunale ungdomsskole, hvor der ligeledes var lidt højere til loftet.
”Der var plads til typer som mig og helt sikkert også afsat flere ressourcer. Jeg kan huske, at vi måtte ryge i klassen om fredagen, og en af mine lærere lærte os at køre bil. Jeg passede ind og lærte mere i de to år jeg gik på ungdomsskolen, end jeg havde gjorde i de øvrige år til sammen,” husker Klaus Honoré.
Det bliver i familien
Selvom kernefamilien manglede i opvæksten, var det alligevel farfarens lille lokale låsevirksomhed AH Låsemontage, der blev indgangen til Klaus Honorés erhvervskarriere.
Her kom Klaus i lære som låsesmed, og da uddannelsen var i hus, gik der kun to år før han blev servicechef i virksomheden i en alder af 22 år.
Klaus’ farfar var på det tidspunkt trådt tilbage og Klaus’ far var blev hevet ind til at stå for driften. Sådan kørte det i nogle år, men det var tydeligt, at faderen ikke drømte om at drive virksomhed, og i 2010 købte Klaus Honoré derfor AH Låsemontage.
Siden har han ikke set sig tilbage og antallet af medarbejdere er siden steget fra ti til 45, ligesom virksomheden har åbnet flere afdelinger på Sjælland.
”Jeg har altid elsket at arbejde med mennesker, og haft den tilgang, at hvis der var udfordringer, skulle jeg nok få dem løst,” siger Honoré, der altid har haft store ambitioner på virksomhedens vegne og ikke har følt at han skulle bevise noget.
”Der er helt sikkert nogle, der har tænkt, ligesom min lærer i folkeskolen, at jeg ikke ville blive til noget. Det tænker jeg ikke på længere. Jeg føler ikke, at jeg skal bevise noget som helst og er bare glad for, at jeg landede på en hylde, hvor jeg fandt det naturligt at lede andre og udvikle en virksomhed. Jeg kan godt lide at skabe, men min opvækst har da helt sikkert betydet, at jeg har satset meget på at udvikle mine medarbejdere. Jeg har satset på folk, hvor andre har rynket lidt på næsen. Jeg føler selv, at jeg er god til at spotte mennesker med gode kvaliteter på forskellige niveauer,” siger Klaus Honoré, inden han fortæller, at han mødte virksomhedens nuværende vicedirektør på en messe, og vidste, at de to skulle arbejde sammen.
”Dengang var han bare 19 år gammel, og i dag sidder han som vicedirektør i AH Låsemontage som 27-årig. Jeg tror meget på de mennesker, jeg ansætter, og her spiller min opvækst helt sikkert ind. Jeg tror på andre og giver ret hurtigt meget ansvar videre, når jeg kan se, at mennesker vokser og kan udføre arbejdet bedre end mig. Jeg skal for alt i verden ikke blive flaskehalsen i min egen virksomhed,” siger Klaus Honoré.
AH Låsemontage er siden 2010 gået fra at være en almindelig om mindre låsesmedsvirksomhed til at være en totalleverandør indenfor sikring. Han forsøger dog stadig at bevare det personlige præg, dyrke relationerne og styrke sammenholdet, selvom staben af medarbejdere er vokset.
Her spiller opvæksten helt sikkert en rolle, erkender Klaus Honoré, der helt bevist forsøger at skabe nogle rammer og forhold for virksomhedens ansatte, der står i kontrast til den kernefamilie, han ikke selv voksede op i.
”Jeg føler selv, at jeg er meget nærværende overfor de ansatte. Jeg er en glad virksomhedsejer, men jeg er kun glad, når min ansatte er glade. Selvom vi er blevet en stor virksomhed, forsøger jeg at drive den som en lille virksomhed. Forstået på den måde, at vi holder sommerfest med påhæng, og generelt inviterer til mange sociale arrangementer. Det skal der være plads til, og for mig er det vigtigt, at vi lærer hinanden at kende. Mange siger, at ’de løfter i flok’, men det er meget få, der gør det. For mig er det utrolig vigtigt, at medarbejderne falder ordentligt til, inden vi vækster videre. Så man kan godt sige, at jeg på et eller andet plan forsøger at skabe den kernefamilie, som jeg ikke selv fik i min egen virksomhed,” siger Klaus Honoré.
En pligt at give tilbage
Klaus Honoré bor i dag med sin kone og deres fælles søn i Rødovre og har også to store piger fra et tidligere forhold. Udover sin rolle som virksomhedsejer i AH Låsemontage, er han frivillig fodboldtræner, aktiv i Låseforeningen og bestyrelsesmedlem i Team Rødovre, der er sat i verden for at støtte talentudvikling og eliteidræt i Rødovre Kommune.
En rolle som falder ham helt naturlig.
”Som person er jeg den type, der langt hellere vil give en gave end at modtage en. Jeg elsker at give noget fra mig. I min barndom var der få midler, så at sidde i en position i dag, hvor jeg har råderum til at give til andre, betyder meget for mig. Rødovre gav mig stabilitet og så meget andet, så ser det lidt som en pligt at give noget tilbage, når man har muligheden for det,” siger Klaus Honoré.
Jeg tror på andre og giver ret hurtigt meget ansvar videre, når jeg kan se, at mennesker vokser og kan udføre arbejdet bedre end mig. Jeg skal for alt i verden ikke blive flaskehalsen i min egen virksomhed
Klaus Honoré, ejer af AH Låsemontage
