Flere syge ræve med ræveskab er i den seneste tid set i lokalområdet. Men hvad er ræveskab egentlig?
Det giver dyrlæge Carsten Holm Petersen fra Dyreklinikken Rungstedvej her svaret på.
"Ræveskab er forårsaget af miden Sarcoptes scabiei var. Canis, der er mellem 0,2 og 0,4 mm stor og i familie med fnatmiden hos mennesker, som på latin også hedder Sarcoptes scabiei. Variant Canis siger altså, at der her er tale om hundens (og rævens) variant, og dette er vigtigt i forhold til, hvor bange man skal være for smitte til sig selv. Skab betragtes nemlig som artsspecifik - det vil sige, at den som hovedregel kun smitter hunde og ræve. Vi har dog på dyreklinikken hørt om et par tilfælde, hvor hundens ejere har været generet i større eller mindre omfang, men formering af mider burde ikke kunne foregå på mennesker," beroliger Carsten Holm Petersen.
"Smitte sker ved, at det inficerede dyr får de karakteristiske hudforandringer med kraftig skældannelse, såkaldte krustler, som afstødes f.eks. ved passage af noget krat. I krustlerne er der æg og evt. levende mider, som ved moderate temperaturer på 7-15 grader kan overleve i dette stykke skæl i et par uger. Når det næste dyr passerer området, kan skællet falde ned på hunden, og kontakten med hundens varme skaber muligheden for, at miderne bliver aktive og angriber det nye individ. Smitte kræver altså ikke nødvendigvis nærkontakt med en ræv," advarer han.
"Efter overførslen graver miden sig ned i den nye værts hud, hvilket til en start kun vil give kløe. Denne kløe vil blive mere og mere intens, og efter 8-21 dage vil de første synlige hudforandringer vise sig i form af hårtab og krusteldannelse, og dermed begynder hunden også at kunne smitte sine omgivelser," forklarer Carsten Holm Petersen.
Ræveskab i Danmark sås første gang på Bornholm i slutningen af 1980'erne og medførte, at bestanden af ræve på Bornholm blev totalt udryddet. Kort tid efter var den gal i Jylland, men lidt større afstand mellem rævene gjorde, at en del overlevede her. I 2003 sås de første tilfælde af ræveskab på Sjælland, og det udviklede sig de følgende år til en epidemi, som tog livet af 98 procent af rævene nord for København.
"Der blev fundet eksempler på ræve, som havde over to millioner mider på sig, da de døde," fortæller dyrlægen.
Det gjorde også, at dyrlægerne i den periode fik mange hunde ind med skab.
Nu er rævebestanden på vej op igen og med det atter problemet blandt hunde.
"De ræve, som overlevede, har en vis immunitet over for miderne. De kan til en vis grad indkapsle og afstøde miderne, uden at de bliver svækket generelt, men det betyder også, at smitterisikoen for vores hunde er ved at vende tilbage. Svækkede dyr har det med også at søge tættere på bebyggelser, hvor de håber på nogle lette måltider, så vi kan godt stå overfor en stigende mængde tilfælde af ræveskab hos vores hunde i lokalområdet," siger Carsten Holm Petersen med henvisning til artiklen, som Ugebladet bragte om problemet i forrige uge.
Det kan være en svær opgave at finde miderne eller deres æg i en pels, og kløe er generelt almindelig hos hunde, uden at der er noget galt. Men har man i samarbejde med dyrlægen en mistanke om, at kløen skyldes skab, er det som regel ikke svært at behandle, lyder det fra Carsten Holm Petersen.
"Taklet fornuftigt er der bestemt ingen grund til panik eller forøget medicinforbrug," siger han.