Fra Ballonpladsen er der - og bliver der - en fantastisk udsigt op mod Fredensborg Slot.

Marts 2012 - fra vinduerne på Fredensborg Slot havde regentparret udsigt over en pløjemark.

For godt et år siden havde regentparret udsigt til store maskiner og enorme jordbunker - Brede Allé i Fredensborg Slotshave var ved at blive genskabt.

I februar 2011 begyndte landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen at forberede slotshaven gæster på, at de 250 år gamle træer i Brede Allé ville blive fældet. De var for store - de havde taget magten fra barokhavens tanker om, at naturen skal underkaste sig mennesket.

Johannes Wiedewelts skulpturer var desuden ved at smuldre. Dels var det sandsten fra Gotland, der ikke er særlig vejrbestandig i det danske vejr. Dels havde man i 1800-tallet vasket dem med sulfo og sæbe...

Mange af de gamle træer var væltet, så der var store huller i alléen - og de resterende var rådne og ved at vælte.

Og nej, nej - sådan var pladsen, parterret, foran Fredensborg Slot slet ikke tænkt oprindeligt. Det skulle også ændres, så haveanlægget i dag kan måle sig med de bedste barokhaver i Europa.

Undervejs i de arbejdsomme måneder har kontrasten mellem Fredensborg Slot fra begyndelsen af 1700-tallet og de store maskiner været fantastisk - og understreget, hvor mange soldaters arbejde det i sin tid har krævet at lave Fredensborg Slotshave.

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme valgte Raadvad Stenhuggeri nær Lyngby til at genskabe Wiedewelts skulpturer, fortalte arkitekt Mette Marciniak i april 2011 til Frederiksborg Amts Avis.

Med en fejlmargin på en millimeter sørgede de klassisk uddannede billedhuggere for, at Weidewelts formsprog kom til at præge nyhugningerne - i tysk, vejrbestandig sandsten.

I Brede Allé står bortførelsesgrupperne, der er inspireret af græsk mytologi - fællestrækket er, at nogen flytter nogen med eller mod deres vilje.

Johannes Wiedewelt var som billedhugger og kunstner anerkendt i store dele af Europa i 1700-tallet.

Det viste sig, at flagermus med stor sandsynlighed ynglede i de gamle træer - og derfor blev motorsavene først startet i oktober 2011.

Fældningen skete på mange måder til ære for Frederik den 5., der som konge ønskede en helt anden Brede Allé end det nye årtusindes vildtvoksende og halvrådne træer.

Havekunst, bygningskunst og billedkunst skal gå op i en højere enhed i Brede Allé - og det krævede i efteråret 2011, at en stemning af forfald sænkede sig over alléen. Hendes majestæt Dronning Margrethe var i de dage forbi for at følge arbejdet.

Væk var træerne i november og december 2011, hvor medarbejderne dog gjorde et spændende fund under jorden: Resterne af ballonpladsen i udkanten af alleen.

Voila! Landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen og kollegerne fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme vidste godt, at noget kunne gemme sig under jorden. Det viste sig at være Ballonpladsen - en rekreativ ø i en lille sø, som i 1800-tallet var blevet kastet til, fordi anlægget var dyrt at vedligeholde.

I første omgang var det usikkert, om der var råd til at genskabe Ballonpladsen - men A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond trådte til med en ekstra donation.

Ballonpladsen, fundamentet og kantfliserne var usædvanlig velbevarede. Publikum har i hele 1900-tallet kendt stedet som en forhøjning omgivet af lindetræer.

Hele Brede Allé blev gravet op, der blev lagt nye dræn - og man kunne se, at de gamle træer havde haft rødder på tværs mellem de to rækker. Fascinerende, der er alligevel en pæn afstand, sagde landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen.

I august 2012 begyndte de store maskiner for alvor at bearbejde terrænet foran Fredensborg Slot, mod Esrum Sø. Arbejdet blev fulgt af områdets beboere.

Det var mudder, det var jord, det var store maskiner - det var august 2012.

I april i år kunne man for alvor fornemme, hvorfor Brede Allé har fået sit navn. Det er en mægtig bred alle, som blev anlagt første gang i 1760'erne af den franske havearkitekt Jardin.

Da jeg så det forleden, tænkte jeg da på, hvordan Jardin måtte have haft det den dag, han så træerne blive plantet. Det må have mindet ham om noget hjemme i Frankrig, sagde landskabsarkitekt Christine Waage Rasmussen til Frederiksborg Amts Avis i april.