Hvor tæt kan man gå på et menneske?

Selvom der er paralleller mellem hovedpersonen Poul Hansen og Claus Due, er de ikke den samme person, forklarer han. Foto: Allan Nørregaard

- På en måde er det et opråb eller en form for advarsel. Men det er ikke dommedagssnak, siger Claus Due fra sin stribede sofa i hjemmet i Humlebæk. Bag ham ligger Øresund og skvulper.

Inspireret af Michael Crichtons ”Jurassic Park,” begyndte Claus Due for 26 år siden at plotte en historie om en forsker, som misledes ind i et projekt, der leger med menneskets arvemasse. Romanen ”Vandaben” er allerede sat til forsalg på SAXO, og udkommer den 19. april.

Historien er opdigtet, men scenariet er sandsynligt, mener han.

- Vi mennesker er fantastisk intelligente. Men kan vi gennemskue konsekvenserne af vores egen genialitet? Det tror jeg næppe, siger Claus Due.

- Lige nu er der forskere, der er i gang med at genoplive dronter og hive frosne mammutter frem fra deres hi. Vi kommer tættere og tættere på et egentligt menneske. Hvad nu, hvis den sidste art inden os, blev genoplivet?

Vandaben

Med sin nyfødte datter Josephine på skødet, begyndte Claus Due i 1990’erne at undersøge evolutionsteorier, genteknologi og biologien bag delfiner.

I dag er Josephine fyldt 26, og den første bog i Claus Dues Vandabe-trilogi er frisktrykket og klar til udgivelse.

Spændingsromanen følger delfinspecialist Poul Hansen, der misledes ind i et hemmeligt forskningsprojekt ved Afrikas Horn, som i virkeligheden forsøger at genskabe menneskets forgænger, Homo Habilis. Samtidig kastes den stræbsomme hovedperson ud på en personlig rejse, hvor han konfronteres med konsekvenserne af hans konstante higen efter anerkendelse.

Hvad gør en myretue?

Som dreng var Claus Due meget optaget af naturen.

Efter skoletid kravlede han ofte rundt i Krags Mose i hjembyen Søllerød og studerede haletudser, og insekter. Han fik sågar gang i en fin forretning i gang, da han var den bedste af kammeraterne til at avle vandrende pinde, som han efterfølgende solgte til de andre.

Han blev dog aldrig biolog, eller marinebiolog, som egentlig var planen. I stedet blev han generalist, forklarer han, og han er i dag selvstændig rådgiver indenfor kommunikation og forbrugeradfærd. Naturen er dog forblevet en hobby, og selv i sit arbejde, er han ofte vendt tilbage til dyrene.

- Hvis jeg har skulle gennemskue en menneskelig adfærd, er jeg altid endt med at kigge mod dyrene. Hvad gør en myretue, eller hvad gør delfiner, når de bliver udsat for noget specifikt? Siger han.

Aktivist er han dog ikke (mere).

- Da jeg var yngre handlede det meget om biodiversitet. Men min tiltro til menneskeheden er faldet i løbet af de seneste 40 år. På et tidspunkt bliver man træt af at råbe op, siger han og fortsætter:

- Naturen skal nok klare sig. Det er mennesket, jeg tvivler mere på.

12 dage på Bali

Selvom Claus Due har skrevet over 10 fagbøger om kommunikation og forbrugeradfærd, var det skønlitterære forfatterskab en udfordring af en lidt anden kaliber. Det lærte han blandt andet på Heidi Korsgaards skrivekursus Skriveværkstedet på Bali.

Til tropeparadiset havde han medbragte et stort set færdigt manuskript, men han måtte hurtigt indse, at der var lang vej igen.

- De sagde, at idéen var god, men at det ikke var godt effektueret, forklarer Claus Due.

Drevet af plottet, men ikke så meget sproget, måtte han tilbringe kurset fastlåst ved skrivebordet, for at genskrive store dele af fortællingen.

- Det var specielt den indre dialog, jeg kæmpede med. Det krævede tålmodighed at få skrevet det, så det gav mening for læseren, og samtidig fastholdt dem, forklarer han.

Bogen er således blevet skrevet om 11 gange i alt. Claus Due mener ikke, at han ville være kommet hertil, hvis ikke det var for den hjælp, han har modtaget på vejen. Kurset på Bali kalder han ”en uddannelsesrejse over alle grænser.”

Som forfatter drages han dog stadig mod handling, frem for udpensling.

- Jeg tror ikke, at jeg dvæler så meget ved følelserne. De er der, men jeg vælter ikke i dem. Læserne skal have en oplevelse af karakterernes følelsesliv, men uden at det bliver for udpenslet, siger han og nævner det gode gamle skriveslogan: Show don’t tell.

Den kontroversielle skabelsesteori

Det starter med vand?

Selvom Claus Due er troende kristen, og desuden medlem af Humlebæk Menighedsråd, er det ikke dén skabelsesteori, der er den kontroversielle i hans værk.

Det er i stedet vandteorien. En evolutionsteori om udviklingen af Homo Sapiens, der modsætter sig den gængse savanneteori.

- Det er en meget kontroversiel teori, blandt andet fordi savanneteorien er så bredt accepteret. Men jo mere, jeg har undersøgt og researchet og læst bøger om emnet i årenes løb, jo mere er jeg blevet overvist, siger Claus Due.

Savanneteorien anslår, at menneskets forfædre levede oppe i træerne, men efter en tørkeperiode blev tvunget ned på jorden (savannen) og begyndte at gå oprejst.

Vandteorien foreslår derimod, at menneskets forgængere har haft en periode i eller med nær tilknytning til vand, og at det blandt andet er årsagen til at vi, modsat andre primater, sveder gennem huden, har en stor hjerne og kan holde vejret.

En sammenhæng

Claus Due ser ikke noget mærkværdigt i, at han er dybt interesseret i biologiske teorier, samtidig med at være kristen.

- Jo mere jeg ved, om natur og biologi, jo mere ser jeg en sammenhæng. Hvis elektroner for eksempel vejede bare en lille smule mere, så ville der ikke kunne eksistere atomer, siger han og peger på, at alt videnskab, ligesom religion, er teorier.

- Jeg har en forståelse for, at der er mere mellem himmel og jord, og respekt for det, siger han.

Claus Due er desuden kommunikationsmand for flere Folkekirke-forgreninger i kommunen. Blandt andet Nordsjællands Korskole under Fredensborg provsti, og Humlebæk Kirke, hvor han i sin tid var med til at starte Byens Dag.

Et kapløb med tiden

Claus Due er fortsat stærkt fascineret af de etiske overvejelser, der følger med de geniale opfindelser, mennesker laver. Og det har dels været et kapløb med tiden, om at få hans værk ud.

- Lige siden jeg besluttede mig for at lave bogen, har jeg været bange for, at handlingen ville blive virkelighed, siger Claus Due.

- Vi ved, at hvis vi kan, så gør vi det. Og når vi i forvejen genopliver uddøde dyrearter, så er vi ikke langt fra et menneske, siger han, og peger på, hvordan Elon Musk for nyligt opfordrede til at sætte en stopklods i udviklingen af chatrobotter.

Samtidig er det vigtig for ham, at det ikke opfattes som en dommedagsprofeti.

- Jeg har ikke haft en mission, og der er ikke noget dommedag i bogen. Men hvis det kan få folk til at overveje vores udvikling fra et etisk perspektiv, så er jeg glad, siger han.

Vandaben er på hylderne den 19. april. Du kan læse mere på vandaben.dk.