Bogholder skal i fængsel for at svindle Rungsted Havn: Nemt, belejligt og en afhængighed

Rungsted Havns tidligere bogholder har i Retten i Helsingør fået en straf på tre års ubetinget fængsel for underslæb i millionklassen.

Den omfattende millionsvindel, der i slutningen af 2020 ramte Rungsted Havn, fandt torsdag sin afslutning i Retten i Helsingør, da havnens tidligere bogholder - 63-årige Berith Hofby - blev idømt tre års ubetinget fængsel for underslæb af særlig grov beskaffenhed. Oveni skal hun betale et erstatningskrav på 9.970.765 kroner til Rungsted Havn.