Påskesjov på biblioteket

Fredensborg Bibliotekerne har masser af aktiviteter til hele familien i påskeugen. Pressefoto

PÅSKE På Fredensborg Bibliotekerne hilser de foråret og påsken velkommen med en masse aktiviteter i påskeferien for byens børnefamilier.

Påskeaktiviteterne skydes i gang 1. april, hvor Nivå Bibliotek inviterer børn fra 1,5 til seks år til teaterforestillingen ”Sikke et vejr”. Det er en komisk og poetisk forestilling med teatergruppen ”Teater du milde himmel,” der med enkle rekvisitter tryller genkendelige og rørende situationer frem fra alle årstiderne. Forestillingen koster 25 kroner for voksne og er gratis for børn med en billet. Billetterne hentes via bibliotekets hjemmeside.

Mandag og onsdag i påskeugen vises der børnefilm på alle tre biblioteker, der både giver noget at grine af og noget at tænke over. Mandag 3. april klokken 10 er der film for børn fra fire år, mens filmene onsdag 5. april henvender sig til børn fra seks år. Begge dage starter filmforevisningen klokken 13. Påskebio er gratis med billet, som kan hentes på bibliotekets hjemmeside.

Tirsdag 4. april er der ordpåskejagt på Fredensborg Bibliotek, hvor man skal finde sjove ord ude i naturen. Herefter skal der leges videre med ordene inde på biblioteket. Ordjagten henvender sig til børn fra fem år og er gratis med billet.

Jk