Foredrag og sidste chance for at se på hesterkræfter

22. marts kan du på Sommer’s Automobile Museum i Nærum høre Morten Alstrup fortælle. Foto: Jokum Tord Larsen

OPLEVELSER Kom og se særudstillingen ’Bulder & brag’ og få et foredrag oven i hatten 22. marts klokken 18.30 på Sommer’s Automobile Museum i Nærum. Denne dag kan du høre Morten Alstrup fortælle.

“Morten Alstrup er én af Danmarks førende motorsportshistorikere med en kæmpe samling af artikler, litteratur og billeder helt tilbage fra Roskilde Ring årene. Morten skriver flittigt om dansk motorsports historie i danske bilmagasiner. Han er redaktør af Danmarks eneste bilsportsmagasin Autosport og har desuden udgivet en række bøger om dansk motorsport, senest ”Racerbiler - Made in Denmark”. Desuden har Morten i en årrække været den mest benyttede kommentator på de danske racerbaner,“ skriver Sommer’s Automobile Museum i en pressemeddelelse.

Bagefter vil Ib Rasmussen præsentere og gennemgå tre af de danskbyggede formelbiler fra netop den periode, som står i Sommer’s Automobile Museum.

Hvis du vil deltage i arrangementet så skal du tilmelde dig til Lone Solberg på mailadressen Lone.Solberg@e-sommer.dk. Adgang koster 50 kroner for voksne, og i den pris er der kaffe, vand og kage.

Jk