Så kom byggeri i tørvejr, sådan da

2800 kvadratmeter tilbygning hos Poul Johansen Maskiner nåede onsdag en milepæl, da bygherre og entreprenør mødtes til rejsegilde.

Det helt nyanlagte, men endnu ikke tætte tagkonstruktion spejlede sig i vandpytterne på betongulvet, da direktør for JD Byg Entreprise Torben Molme bød velkommen til rejsegilde på kæmpebyggeriet på hjørnet af Øvangsvej og Adelers Alle ved indkørslen til Fårevejle Stationsby.

- Rejsegildet er jo til ære for bygningen, men også til ære for de håndværkere, der har langt mange kræfter i det. Hvis man ikke holder rejsegilde, så kan det medføre noget forfærdeligt, lød det fra direktøren som fik forsamlingen til at råbe et længe leve og tre hurra’er for bygningen, så det rungede mellem de nøgne betonvægge.

Løb tør for plads

Siden midten af november sidste år, hvor direktør Benny Smith tog første spadestik, har forbipasserende på Adelers Alle kunnet følge byggeriet af den 2800 kvadratmeter store tilbygning til Poul Johansen Maskiner, JPM.

På grund at en øget omsætning på 30 procent det seneste år, og en deraf følgende stigning i antallet af medarbejdere, besluttede bestyrelsen for Poul Johansen Maskiner, PJM, at sætte gang i udbygning af produktionsområdet og kontorarealerne for 30 millioner kroner.

Der er 146 ansatte. 20 ingeniører er flyttet ud i kontor-pavilloner på virksomhedens parkeringsplads, og i produktionsområdet står varer, komponenter og maskiner tæt.

Farvel til ikonisk varetegn

Mens udvidelsen peger fremad og giver virksomheden albuerum til at arbejde sig ind i fremtidens maskinproduktion, så betyder udbygningen, at de forbipassernede på Adelers Alle ikke længere bliver hilst velkommen til Fårevele af keamiker Tue Poulsens 60 meter lange keramiske værk.

Kunstfrisen, der illustrerer hvor højt vandet stod på Lammefjorden før inddæmningen, kommer indenfor i den vandrehal, som skal bygges i forbindelse med udvidelsen. Den bliver en del af det fællesareal, som skal bruges ved større personalearrangementer, julefrokoster og den slags arrangementer.

Efter panen skal tilbygningen stå færdig til oktober.

Foto: Marianne Nielsen