Skolechefen: Vi vil hellere arbejde pædagogisk end bruge lovens sanktioner

RUDERSDAL: Hvor galt står det egentlig til med uro i den lokale folkeskole?

Efter at vi uden held har forsøgt at få svar på det spørgsmål på Vedbæk Skole og Trørød Skole, opgav vi. For svaret fra skolerne – både fra skoleledelse og skolebestyrelse – var enslydende: Det vil vi ikke udtale os om. Det er skolechefens bord.

Og situationsrapporten fra skolechef Martin Gredals bord på rådhuset: Graden af uro svinger fra skole til skole og fra klasse til klasse, så der kan ikke tegnes et generelt billede.

Skolechefen anerkender således ikke, at uro i skolen er så stort et problem, som viceborgmester Jens Kloppenborg (V) gør det til.

Og han er heller ikke enig med viceborgmesteren i, at skolerne skal gøre mere brug af den bekendtgørelse, som gør, at man kan sanktionere de urolige elever.

- Min reference er, at når jeg kigger på elevtrivselsundersøgelsen, kan jeg se, at eleverne udtrykker, at der er mange steder, hvor de oplever ro og orden, men at der også er steder, hvor der skal arbejdes med at skabe mere ro og orden, siger Martin Gredal til Frederiksborg Amts Avis:

- Eleverne peger i Elevtrivselsmålingen fra 2022 på, at ro og orden er et af de steder, hvor vi kan blive bedre. Så her ville jeg ønske, at elevernes vurdering kommer til at ligge højere. Kunne jeg ønske, at det var endnu højere. Ja, det kunne jeg. Det svinger dog meget fra skole til skole og fra klasse til klasse.

- Jeg er sikker på, at der er elever medarbejdere, der ønsker, at det vil være et mere roligt undervisningsmiljø. Jeg er også sikker på, at der er steder, hvor man er glade og tilfredse for det rolige miljø, man har dér.

Bruges sjældent

Der skal meget til, før skolerne bruger den omtalte bekendtgørelse med sanktioner. Og det niveau er man slet ikke på generelt set, understreger Martin Bredal:

- Man skal tænke sig godt om, inden man bruger det redskab. Det er meget sjældent, at vores skoler bruger det. Her gælder princippet omkring en mindste indgriben: Hvad kan vi nøjes med at gøre, spørger han retorisk:

- Når jeg har spurgt rundt på skolerne, er svaret, at vi sjældent bruger det at hjemsende elever. Det sker, men meget sjældent. Det er sket en enkelt gang inden for et år eller to. Det er, når det bliver rigtig kritisk, at vi har mulighed for at udelukke eleven i op til ti dage, forklarer han:

- Inden da skal man vurdere foranstaltningen: Grovheden, elevens alder, forudgående samtaler, var det forsætligt, er der noget i elevens liv, der gør, at der er private ting på spil, der gør, at eleven er sårbar og ikke sig selv.

Martin Gredal nævner eksempler på adfærd, som kan gøre, at skolerne tager bekendtgørelsen i brug: Voldelig og truende adfærd, krænkende adfærd.

- Og her der er forskel på alderstrin. Når man er 14, skal man gerne have lært at styre sine reaktioner, siger han.

Et bevidst valg

Det er et bevidst valg fra kommunens side, at man – modsat Venstres ønske – gør så sjældent brug af bekendtgørelsen som overhovedet muligt, siger Martin Gredal:

- Vi er mere optagede af at skabe deltagelsesmuligheder for alle de børn, der er her. Vi bruger bekendtgørelsen, hvis det er en helt særlig situation. Det er ikke en opdragende foranstaltning, men en reaktion på en specifik handling eller adfærd, forklarer han og uddyber:

- Vi skal arbejde pædagogisk med det - frem for at bruge bekendtgørelsen. Vi arbejder først og fremmest pædagogisk, og så bruger vi bekendtgørelsen, hvis vi ikke lykkes med den pædagogiske vinkel. Når man bruger bekendtgørelsen, skal der også laves en pædagogisk indsats bagefter. Vi skal håndtere de udfordringer, der ligger bag elevens adfærd.

Der er en klar mening med at bruge bekendtgørelsen så lidt som muligt. Det handler for folkeskolen om at have en anerkendende tilgang til eleverne, understreger Martin Gredal:

- Det handler om, hvordan vi tror, at børn og unge udvikler sig bedst. Vi vil helst forstærke det, de lykkes med. Vores identitet skabes af de handlinger og den måde, verden møder os på.

- Den pædagogiske holdning hos mig er – som den gængse i pædagogiske miljøer – at børn lykkes bedre, når de anerkendes og roses for det, de er gode til. Og selvfølgelig skal vi adfærdskorrigere, når der er brug for det. Er vi mere restriktive, og mødes eleverne hele tiden med, at ’jeg ikke kan det og det’, og ’jeg er forkert’, så får de en opfattelse af, at de er forkerte. Og det går ud over selvværdet.