Personale trækker patienters tilfredshed med sygehuse op

Patienter med en fysisk sygdom er tilfredse med behandlingen på sygehuset. Patientformand tager forbehold.

Sygehusene er pressede af lange ventetider og personalemangel.

Men med patienternes egne øjne ser det mere positivt ud.

Langt de fleste vendte tilfredse hjem efter indlæggelse eller ambulant behandling i 2022.

Det viser den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) fra Danske Regioner.

- Måske er sundhedsvæsnet talt længere ned under gulvbrædderne, end der er grund til.

- Sygehusene er uden tvivl pressede. Men trods det er patienterne gennemgående tilfredse, siger Karin Friis Bach (R), der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

Knap 400.000 patienter på de somatiske afdelinger, i psykiatrien og på akutmodtagelserne har besvaret spørgsmål om deres oplevelser.

Mest tilfredse er de patienter, som er blevet behandlet for en fysisk sygdom eller lidelse. Blandt dem er knap ni ud af ti ifølge målingen "i høj grad eller meget høj grad tilfredse".

Størst er tilfredsheden med personalet, der opleves som "venligt og imødekommende".

- Selv om personalet kan føle, at de har supertravlt, så tyder det på, at de er dygtige til at skærme patienterne, så de ikke mærker travlheden, siger Karin Friis Bach.

Resultaterne bør imidlertid tages med forbehold, mener direktør i Danske Patienter Morten Freil. Han taler på vegne af en række patient- og pårørendeforeninger.

- Vi ved fra andre undersøgelser, at man næsten altid opnår høje scorer, når patienter spørges til deres samlede tilfredshed.

- Også selv om patienten har oplevet store kvalitetsbrist i behandlingen, siger Morten Freil.

Han peger på, at det kan påvirke besvarelsen, at mange patienter har sympati med læger og sygeplejersker.

- Patienten har måske oplevet, at personalet har knoklet, og så vil man nødig være kritisk.

- Resultatet kan derfor mere være udtryk for en anerkendelse af personalet end en tilfredshed med behandlingen, siger han.

Selv om tilfredsheden generelt er høj, er der plads til forbedringer. For eksempel vil flere gerne inddrages i egen behandling, ligesom det efterlyses, at én bestemt læge tager ansvar.

Større udfordringer tegner der sig for akutafdelingerne og psykiatrien.

Her svarer kun godt syv ud af ti, at de i høj grad eller i meget høj grad er tilfredse.

Jacob Klærke (SF), formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, hæfter sig især ved, at kun 68 procent af børn og unge er tilfredse med den hjælp, de modtager.

Særlig lav er tilfredsheden hos dem, der har været indlagt.

Hans håb er, at den ti-års plan for psykiatrien, som er vedtaget i Folketinget, vil betyde, at flere kan komme tidligere i behandling.

- Gerne i kommunen - og gerne inden de er blevet alvorligt syge.

/ritzau/