Scandinavian Star under luppen

Tidligere formand for Sømændenes Forbund gæster Søfartsmuset i Kalundborg den 21. marts med sit foredrag om Scandinavian Star-ulykken.

Den 21. marts gæster Henrik Berlau, forhenværende formand for Sømændende Forbund, Kalundborg Søfartsmuseum klokken 19.

Henrik Berlau er kendt som en skarp kritiker af Søfartsstyrelsen rolle i forbindelse med katastrofen på skibet Scandinavian Star, der i 1990 brød i brand, hvilket resulterede i 158 omkomne personer.

Under foredraget vil Henrik Berlau forklarer, hvorfor han mener, at styrelsen forsømte sin kontrolpligt. En pligt, der ifølge den tidligere formand angiveligt kunne have forhindret skibet i at stævne ud fra Frederikshavn og sætte kurs mod Oslo.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tidligere justitsminister, Nick Hækkerup (S), nedsatte siden en task force, som skulle granske reder-, ejer-, og forsikringsforhold i sagen om Scandinavian Star.

Task forcen har et budget på omkring 25 millioner kroner til at undersøge forholdene omkring brandulykken, og forventer at fremlægge sine resultater i år.

Foto: Privatfoto