Brand bredte sig fra kælder

Torsdag eftermiddag klokken 14.24 kom et alarmopkald om brand i en villa på Stendyssevej i Vallekilde.

Røgen kom fra kælderen, men branden bredte sig hurtigt til stueetagen. Branden opstod tæt ved en brændeovn og spredte sig, så der skete omfattende skade på etageadskillelsen, som måtte brydes op for at slukke ilden.

Ingen personer kom noget til, men huset fik så store skader, at beboerne måtte genhuses. Politiet optog rapport om branden og skal nu forsøge at fastslå årsagen til at branden opstod.