Tredje gang, så ta'r vi ham

Tredje gang blev ikke lykkens gang for en 31-årig mand fra Munke-Bjergby, da han blev standset af politiet.

Tredje gang blev ikke lykkens gang for en 31-årig mand fra Munke-Bjergby, som onsdag klokken 18.57 blev standset af politiet. Det skete på Kalundborgvej ved Sorø, hvor den 31-årige kom kørende i sin bil.

Imidlertid havde han ikke noget kørekort og blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da det var tredje gang inden for tre år, at han blev sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.