Det må man ikke derhjemme

Den ende af Glostrup Shoppingcenter, der vender ned mod stationen, er ved at blive tømt for butikker. Centeret har nemlig planer om at rive den del af bygningen ned og erstatte det med et nyt madmarked og med boliger ovenpå.

Når nu de alligevel skal rives ned, så kan man jo lige så godt have det lidt sjovt først. Derfor havde centeret søndag inviteret grafitti-kunstneren Frederik Bager til at hjælpe børn og barnlige sjæle med noget, der normalt er helt forbudt - nemlig at male på væggene. Børnene tegnede alt fra kruseduller til meget flotte tegning - og skrev bare deres navn. Frederik Bager brugte til gengæld miljøvenlige vandbaserede farver til at male et fint maleri af den bygning, der snart ikke står længere.