Noget for krop, sjæl og ånd i Radio FRI

Radio FRI Helsingør sender onsdag den 22. maj. Ugens gæst er sygeplejerske og akupunktør Marianne Lundholm Jørgensen, der fortæller om Østens værdier og nålenes helbredende virkning.

Det tidligere Galleri Orange på Nordhavnen hedder nu Orange Contemporary Galleri, og galleriejer Eva Louise Buus viser rund i den fine udstilling med navnet ”Aurora”.

Pastor Emeritus Jørgen Ingberg Henriksen fortæller om Pinsens budskab, og om hvorfor Pinsen er Kirkens fødselsdag. Ole Bjørn er igen DJ og spiller Oldies fra halvtredserne!

Radio FRI Helsingør sender hver onsdag kl. 13.00 til 15.00 på FM 92,8 MHz, med genudsendelse lørdag kl 16.00 til 18.00. Udsendelsen kan også høres på DAB+ og radiohelsingor.dk