Tilfældig kvinde blev stukket ned - nu er 21-årig kvinde tiltalt for forsøg på manddrab

Politiet var talstærkt tilstede efter, at den 46-årige kvinde var blevet stukket ned i Hyrdehøj Skov.

En helt almindelig eftermiddag blev en 46-årig kvinde stukket to gange med en kniv, mens hun var ude at gå tur tæt på en skole. Godt en måned senere blev en 21-årig kvinde anholdt, og der kom det frem, at hun havde skrevet om at dræbe og havde beskrevet et knivstikkeri i sin dagbog. Nu kommer sagen for retten.