Temaet om videoovervågning fra blandt andet Korsør Station fik tirsdag et nyt kapitel. For her blev fremlagt hidtil ikke-offentliggjorte overvågningsvideoer, hvor man kan se to skygger gå mod en bil, der holder ved Korsør Station om natten den 10. juli, hvor Emilie Meng forsvandt.
De to skygger fortalte Sjællandske Nyheder om i afsnit 4 af podcasten “Manden fra Korsør” i marts 2024, og nu er videoen med skyggerne fremlagt for Retten i Næstved, hvor en 33-årig mand er tiltalt for drabet på dengang 17-årige Emilie Meng.
Det er politiet og anklagemyndigheden, der mener, at to skygger kan ses på en bearbejdet og zoomet video fra kameraer på Korsøg Station. En tidligere politiefterforsker var inde for at afgive vidneforklaring. Han havde kigget en stor del
Først ses en enkelt skygge klokken 03.57 gå fra forpladsen ved Korsør Station. Klokken 04.06 kan to skikkelser ses komme tilbage til vendepladsen. 04.07 kan man man se bilen forlade vendepladsen. Emilie Mengs venner forlod Korsør Station 03.56.07 med taxa.
Klokken 03.57 er alle tilsyneladende væk fra Korsør Station. 9 minutter senere kommer de to skygger tilbage.
Der ser ikke umiddelbart ud til at være tumult mellem skikkelserne.
Nu er det også kommet frem, at der går flere år, før politiet opdager skikkelserne på videoovervågningen. Det sker i 2018 eller 2019.
Tirsdagens vidneforklaringer har bragt et tydeligt billede af Emilie Mengs sidste aften og nat.
Anklageren fortalte også, at der først ikke var adgang til overvågning fra Korsør Station, da det ikke var sikret inden for 8 dage, hvorefter det var blevet slettet.