Jørgen Emil - verdensmester igen

En af Danmarks mest meriterede cykelryttere gennem tiderne skrev i weekenden endnu et imponerende kapitel i sin karrieres enestående historie blandt 2000 ryttere fra 47 nationer ved verdensmesterskaberne i landevejscykling i Hobro og Aalborg.

Jørgen Emil Hansen fik den eftertragtede regnbuetrøje over hovedet første gang i 1966, da han blev verdensmester i 100 kilometer holdløb, og i weekenden kunne han så trække i en ny vm-trøje.

Cykelikonet fra Hillerød var første mand over målstregen i kamp med sølvvinderen Geoff Wiles fra Englang og bronzevinderen Rein Oppewal fra Holland efter 3 timer 14 minutter og 51sekunders cykling på de jyske landeveje.

På Facebook strømmede det ind med lykønskninger til Jørgen Emil Hansen, der fortalte, at han kun kører få løb om året, og at verdensmesterskabet var det store mål i år.

Det skriver Frederiksborg Amt Avis.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...