Brætspil, foredrag og film

Mandag den 9. februar: I Hyldegården er der en ny aktivitet mandag den 9. februar klokken 14. Her skal man spille forskellige brætspil, som for eksempel ludo, rummikub og dam. Hvis man selv har spil, så er man velkommen til at medbringe det. Alle er velkomne i Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, Ringsted.

Børn kan komme ud at få rørt sig og få lidt sved på panden mandag og tirsdag, når DGI har Futsal fodboldskole i Ringsted klokken 9-15.

Ringsted Svømmeland har åbent fra klokken 10.

Mandag klokken 18.30 kan man høre et foredrag om skovens forvaltning i fremtidens klima omkring Gyrstinge sø og Haraldsted sø. Det foregår i Teknik- og Miljøcenter, Rønnedevej 9, Ringsted.

Kino har masser af film på programmet hele ugen for ferieramte børn. »Svampebob: En rigtig landkrabbe« kan opleves klokken 11, »Min søsters børn og guldgraverne« klokken 12.45 og 18.45, »Big Hero 6« klokken 14.30, »Paddington« klokken 16.45. For voksne vises »Mænd og høns« klokken 20.30.