Molekyler og Magtens Korridorer

Nysgerrighed har fået de fleste børn til at skille legetøj og andet for at finde ud af, hvordan det virkede og hvilke stumper, der gjorde hvad. Det var bare ikke nok for Johan Olsen fra Magtens Korridorer, der begår sig som biokemiker når han ikke lige er forsanger i bandet Magtens Korridorer, der snart besøger Køge. Han vil gerne helt derind, hvor de små byggesten til alting bliver synlige.

- Som barn ville jeg gerne være biolog, men i slutningen af folkeskolen fik jeg øjnene op for det molekylære univers. Hvis vi rigtig skal forstå, hvordan noget virker, så er vi nødt til at skille noget ad og her er molekyler det ultimative som vi kan pille fra hinanden, siger han om den fascination, der endte med at blive hans profession.

I øjeblikket er han en del af en række anderledes portrætprogrammer på DR, hvor han blandt andre kommer tæt på Niels Bohr og Tycho Brahe. Han fortæller, at programmerne giver et indblik i, hvor meget de oprindeligt har måttet kæmpe for de tanker, der er alment anerkendte i dag. Det skriver DAGBLADET Køge.

- Det viser nogle mennesker, der formår at mønstre en skruppeløs nysgerrighed og skepsis overfor autoriteter og de etablerede sandheder på deres tid, siger Johan Olsen, der pointerer, at de med deres nysgerrighed og kæmpe indsigt har ændret vores verdenssyn og været med til at skabe vores civilisation.