Tuse fik æg i Kalundborg

Både Kalundborg og Tuse måtte undvære en håndfuld spillere, da de to fodboldmandskaber lørdag stod over for hinanden i en træningskamp. Fraværet så værterne fra Kalundborg ud til at håndtere bedst, for på kunstgræsbanen ved Munkesø Stadion vandt hjemmeholdet med tenniscifrene 6-0. Sjællandsserieholdet Tuse blev på ingen måde spillet ud af banen, men savnede skarphed når chancerne opstod.

Lasse Hansen bragte Kalundborg i front efter 10 minutter, mens Martin Jensen øgede før pausefløjtet. I anden halvleg scorede Martin Jensen to gange yderligere, mens angriberen Jafar Alyaseri nettede to gange.