Sunde madpakker

Børnehaveklasserne i Nordskolens afdeling i Højby har i disse dage fokus på madpakkens indhold.

Den 25. februar er forældrene inviteret til fælles madpakkespisning på Højby Skole.

- Det handler om at give børnene den bedste start på livet. Nu er de her børn heldige med deres forældre, men derfor kan vi nu alle have brug for engang imellem at blive mindet om, hvad der er rigtigt at spise, siger Lene Pedersen.

Forskningcenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden har lavet »SoL«, Sundhed og Lokalsamfund, og gjort sig en række erfaringer med det på Bornholm.

Odsherred fungerede som kontrolkommune, og derfor forsøger man nu at dele de gode erfaringer fra Bornholm med Odsherred.

- Vi prøver at få bragt endnu mere sundhed ind i børnenes liv ved at påvirke familierne nedefra, fra børnehøjde, siger videnskabelig assistent ved Forskningcenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden, Ida Foxvig.