Næste møde er i nyt hus

Når Ældre Sagen skal afholde næste møde 17. februar, så bliver det i det nye aktivitetshus på Skovensvej. For at markere det, vil der være optræden af "Den syngende jordemoder".

Entertaineren Kirsten de Neergaard, der er tidligere bakkesangerinde og jordemoder, vil underholde med et bredt udsnit af sange. Hun har optrådt så forskellige steder som Bakkens Hvile, Tivoli Bodega, Solvang i Californien og Hans Egede Hotel i Nuuk.

Der er fortsat stor medlemsfremgang i den lokale forening. I februar oversteg medlemstallet i Allerød 3.900 personer, og fortsætter væksten vil medlemstallet overstige 4.000 inden årets udgang.