Billeder: Mek Pek gav den fuld gas

Lørdag formiddag var Mek Pek i Faxe i forbindelse med Gang i Danmark-koncerterne.

Og i løbet af den halve time, han var på scenen, lykkedes det at gå sat gang i den småfrysende skare af børn og voksne, der var samlet på Vinkældertorvet.

I hvert fald kom der svingninger i de vrikkende hofter hos såvel store og små, og ikke mindst de voksne kunne godt synge med på klassikere som Åh abe, Den lille frække Frederik og den om de tre små fisk.

- Det var rigtig godt, fordi der var meget forskelligt, sagde seks-årige Andrea Ingmann Jensen efter koncerten.

Næste Gang i Danmark-koncert i Faxe er 11. april, hvor Louise Dubiel optræder på Vinkældertorvet.