Akut mangel på lektiehjælpere

Et vigtigt middel til god integration er at kunne læse og forstå det danske sprog. For det kan være svært for mange flygtninge og indvandrere at finde rundt i det danske system, når man ikke kan forstå de breve og meddelelser, man modtager fra det offentlige. Ikke mindst har de unge ofte behov for en ekstra hjælpende hånd til at klare fagene i skolen.

Derfor har Birkerød Flygtningekontakt igennem flere år drevet lektiecaféen på Bibliotek. Ordningen har været en succes, og de frivillige har igennem tiden hjulpet mange flygtninge og indvandrere med hjælp til såvel de danske gloser som færdigheder i andre fag som eksempelvis fransk og matematik.

I øjeblikket oplever lektiecaféen dog akut mangel på lektiehjælpere, og Birkerød Flygtningekontakt håber derfor, at der sidder nogle ildsjæle rundt i kommunen, som har lyst til at dele ud af deres viden og hjælpe andre.

Hvis man har lyst til at blive lektiehjælper kan man kontakte Bente Sehestedt Juul på mail: bentesehestedtjuul@mail.dk eller på telefon: 45 81 06 96 eller 26 81 06 96.

Hvis man ikke i forvejen er frivillig i foreningen skal man først udfylde nogle papirer herunder en børneattest.