50-årig cirkusprinsesse på teatret

Cirkus har været hele hendes liv. Som datter af Benny og Hanne Berdino voksede hun op i familiens Cirkus Arena, men midt i livet fylder teatret stadig mere i Suzanne Berdinos tilværelse. På mandag fylder hun 50 år, og fra 12. april spiller hun med i Østre Gasværks musicalkomedie »Hjælp søges« med musik og sangtekster af ABBA-herrerne Benny Andersson og Björn Ulvaeus.

Det eneste cirkus, Suzanne Berdino har lavet de seneste år, er forestillingerne i Cirkusland i Årslev ved Slagelse.

- Vi har jo så mange cirkusprinsesser, blandt andre mine to døtre, så det er ligesom ikke dem, vi mangler i Cirkus Arena, og jeg har fundet en niche, som er helt min egen, men jeg slipper jo aldrig cirkus helt. Det er ikke et job, det er en bacille, og jeg kan også godt lide at stå for alt det praktiske i Cirkusland, siger 50 års-fødselaren.

LÆS mere i Sjællandske