Svar på Karsten Kjærulff-Jørgensens spørgsmål

Svar til Karsten Kjærulff-Jørgensen fra Gørløse.

Du stiller et par spørgsmål til mig om min debat omkring Hillerød Storcenter og Hillerød handelsliv sådan mere generelt, hvilket jeg vil prøve at svare på, uden at du vil føle, jeg er sur, som du definerer det i din henvendelse.

Ja, jeg vælger at handle i Frederikssund af den klare årsag ingen parkeringsproblemer eller udgifter til parkering, det er den klare forskel på, hvorfor jeg handler i Frederikssund. Dermed ikke sagt, jeg ikke kommer i Hillerød, så sent som i lørdags var jeg ude og spise brunch og spille bowling i Hillerød bymidte, og betalte også mit til den kære parkeringsautomat, hvilket nager mig..

Du spørger hvorfor jeg har travlt med at promovere Hillerød Storcenter? Det har jeg fordi jeg mener det er forfejlet, at man fordi 7000 har skrevet under på, at de ikke ønsker dagligvarer i det kommende storcenter, så er det flertallet af Hillerøds borgere der er i mod, for det er jo ikke korrekt, hvis du kan regne det anderledes er jeg meget lydhør.

Du spørger til min definition af dagligvarebutikker kontra torvehaller, den er helt klar; Dagligvarer er Netto, Brugsen, Rema1000 mv., tovehallerne er små eksklusive forretninger som ikke sælger eller kan konkurrere med førnævnte butikker. Ellers kan Shell, Q8, Statoil samt ikke for at glemme 7eleven, vel heller ikke være i Hillerød, de konkurrerer jo også med bymidten og har deciderede dagligvarer i form af brød/mælk/hygiejne bind mv.

Du vil også gerne høre, om jeg har nogle tanker med Gallerierne, nu er det jo ikke mig der er ejer af dette fine center, men det kunne måske for en start være, man skulle lave gratis parkering i Gallerierne, for at trække butikker og handlende dertil. Gallerierne har desværre aldrig været, fra det åbnede, et sted, der tiltrak butikker, men det er nok hvis man sætter barren for højt, er der ingen, der hopper op til den.

Du bliver ved med at sige, at nå nej du handler jo i Frederikssund, nu er tilfældet, at jeg handler alt min dagligvarer lokalt i Skævinge Superbrugs, Netto i Skævinge og vores lokale Toppegård Slagter, for at støtte det lokale handelsliv, hvor det heller ikke koster noget at have bilen med ud og handle.